Stem på H2O-Camp til danskernes idrætspris og hjælp os med at vinde
Vi har ikke mindre end 'gjort det igen'! Vores nye koncept for skolesvømning, H2O-Camps, er nomineret til danskernes idrætspris, og endnu engang har vi brug for din stemme for at komme videre til landsfinalen.

Danskernes Idrætspris er prisen, der gives til det projekt, aktivitet eller initiativ, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark. Prisen uddeles af DIF, i samarbejde med DR P4 og e-Boks ved DR’s show SPORT 2017 d. 6. januar 2018 i Boxen i Herning med prisen følger også et pengebeløb.

I tæt samarbejde med Helsingør kommune har Helsingør Svømmeklub stået for kommunes skolesvømning siden skoleåret 2016/17 og udviklet en ny model for skolesvøming – H20-Camp, og dette initiativ er udvalgt som ét af de 3 nominerede initiativer i Distrikt P4 København & Bornholm.

For at vinde regionalt og komme videre til landsfinalen, har vi brug for din stemme på H20-Camp, og når du stemmer, er du selv med i konkurrencen om billetter til DR showet SPORT 2017.

H20-Camp skal vinde Danskernes Idrætspris, fordi det nye og banebrydende koncept for skolesvømning med en anderledes uddannelsesform viser, at det er muligt for alle børn både at lære at svømme og redde sig selv og andre. Som led i et forskningsprojekt mellem Syddansk Universitet og Dansk Svømmeunion er initiativet med H20-Camp endvidere med til at videreudvikle nye modeller for skolesvømning, som kan komme skoleelever i hele Danmark til gavn.

Tirsdag i denne uge var DR P4 på besøg i svømmehallen og interviewede Trine Gudnitz, afdelingschef i Helsingør Svømmeklub og projektleder på H2O-Camp, træner Sofie Bech Christensen, Helsingør Svømmeklub samt Bente Marker, Center for dagtilbud og skoler, Helsingør Kommune sammen med et par af skolebørnene der deltager i H2O-Camp.

Interviewene blev bragt på DR P4 tirsdag, og du kan også høre dem her ved at gå frem til ca. kl. 15.40 og kl. 17.12 i udsendelsen:

DR P4 lavede også en lille video fra H2O-Camp, som du kan se på DR P4’s facebook side her:

STEM PÅ H2O-CAMP
Hjælp os med at vinde og stem på H20-Camp her (du kan også læse hele nomineringen af initiativet):
Danskernes Idrætspris Afstemning i Distrikt P4 København & Bornholm

Afstemningen er åben til og med fredag d. 3. november kl. 9.00.

Vi synes det var stort, da vi tidligere i år blev Årets Svømmeklub i Danmark, men denne pris er om muligt endnu større, og vi håber meget på din stemme til at komme videre til landsfinalen.